Historie

Her findes PF og DTU’s historie i udvalgte årstal. Til højre ser du en kontaktformular – vi vil meget gerne høre fra dig hvis du ligger inde med materiale, billeder eller gode historier om PF. Vi er i en kontinuerlig process med at få orden på PF’s Arkiver og alle bidrag til denne process værdsættes meget.

27. januar 1829: Den Polytekniske Læreanstalt

Dette år stiftedes Den Polytekniske Læreanstalt ved kongeligt skrift. Den samlede lærerstab bestod dengang af 5 professorer, der sideløbende underviste på Københavns Universitet, samt 2 docenter. Som direktør for læreanstalten valgtes H. C Ørsted, som var den ene af stifterne, og underviser i fysik. Denne stilling bestred han til sin død 9. marts 1851. En anden af stifterne, professor G. F. Ursin, som i sin tid havde sat det hele i gang med et brev til Kong Frederik VI, tog efter det første kursus sin afsked, efter at der havde været klager fra hans elever over, at eksamensopgaven i maskinlære ikke kunne løses ud fra det gennemgåede pensum.

I starten var der 2 retninger, som polyteknikerne kunne vælge imellem: Anvendt naturvidenskab (kemiretningen) og mekanik (maskinretningen). Herudover var det muligt at tage de enkelte fag hver for sig, således at eksterne studerende også kunne have glæde af undervisningen. Der var dog et udbredt ønske fra de studerendes side om at få oprettet en uddannelse, af hvad man dengang kaldte ingeniør (bygningsingeniør). Læreanstalten var meget positivt indstillet overfor dette, men kunne ikke få det gennemført, da Krigsministerieti 1848 udtalte, at de ingeniører, der uddannedes på den militære højskole, var tilstrækkelige for et land af Danmarks størrelse.

1846: Polyteknisk forening

Dette år blev Den Polytekniske Forening (PF) oprettet. Man ville skabe et sted, hvor alle polyteknikere kunne mødes under uforpligtende forhold. PF’s første store mærkesag blev at få indført den føromtalte uddannelse for bygningsingeniører. Da sagen imidlertid trak i langdrag, og Krigsministeriet fortsat hævdede, at undervisningen var overflødig, blev det til sidst for meget for PF, som tog sagen i egen hånd. Fra 1857 samlede man ind blandt medlemmerne, og alt i alt blev det til 100 Rdl. (Rigsdaler) på en gang, samt 523 Rdl. årligt i 5 år, som man tilbød læreanstalten til ansættelsen af en lærer i bygningsfagene. Til  sammenligning kan nævnes at læreanstaltens samlede udgifter på dette tidspunkt beløb sig til 20.081 Rdl. årligt. Efter dette initiativ kunne regeringen ikke længere påstå, at der ikke var interesse for undervisningen i bygningsfagene, og året efter kom bygningsretningen på finansloven.

1903: Elektroretningen

Dette år besluttedes det at oprette en elektroretning. Dette på trods af at det i sin tid var medstifteren af DTH, H. C. Ørsted der opdagede elektromagnetismen. Denne del optog i mange år kun en ringe del af undervisningen på læreanstalten, men da faget i den øvrige verden blev stærk udviklet i starten af det 20. århundrede, måtte DTH følge med.

1918: Demokrati

Dette år oprettedes Polyteknikerrådet, som skulle repræsentere de studerende udad og indadtil på retningerne. Allerede i 1913 blev der af læreanstalten skabt et udvalg under lærerrådet, der skulle tage sig af detailspørgsmål ang. retningerne, men de studerende havde dog ingen repræsentation i dette udvalg. Derfor besluttedes det at oprette Polyteknikerrådet. Polyteknikkerrådet blev slået sammen med PF i 1939, under sidstnævntes navn og blev således den uddannelsespolitiske del af PF. Hermed blev PF en selskabelig forening og en studenterpolitisk forening uden partipolitisk tilknytning.

1957: Akademiingeniør

Dette år oprettedes Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da man havde fået øjnene op for behovet for en kortere uddannelse af ingeniører (i dag diplomingeniører), bygget på et teoretisk fundament, og uddannelsen til akademiingeniør blev en selvstændig uddannelse, selv om DTH og DIA siden da havde den samme rektor.

1960: Sletten

Allerede ved DIA’s oprettelse var der pladsproblemer, så man måtte i starten nøjes med lejede lokaler uden for læreanstaltens område. Det blev senere besluttet at flytte både DTH og DIA til Lundtofte. Dette år blev grundstenen derfor lagt til læreanstaltens nuværende hjemsted på Lundtoftesletten i Lyngby, i daglig tale „Sletten”. Dette blev det største samlede offentlige byggeri i Danmarkshistorien indtil da. I 1965 flyttede Elektroretningen som de første derud, og i de følgende år fulgte de øvrige retninger og DIA, så der den 17. maj 1974 kunne holdes indvielse.

1969 Studenterindflydelse

På opfordring fra PF vedtog DTH dette år en anordning, hvormed der blev oprettet forskellige organer, hvor de studerende havde en afgørende rolle i beslutningerne om uddannelsen. Op til starten af 70‘erne var alle de videregående uddannelsessteder styret af det såkaldte „professorvælde”, hvor de menige ansatte og de studerende ikke havde nogen formel indflydelse på studiernes og forskningens udvikling. Dette havde skabt en universitetsverden, hvor udviklingen var gået i stå, og hvor studierne ikke levede op til de studerendes ønsker. Dette generelle billede passede også på DTH og DIA, og derfor var det vigtigt for PF at gøre noget ved sagen. Ordningen viste sig at have mange fordele for uddannelsen. Som et eksempel opnåede man under ordningen at indføre modulstrukturen for samtlige DTHstuderende fra efterårssemesteret 1972. Med ét slag gik man fra et meget bundet studie, delt op i en 1. og en 2. del, til det system, vi kender i dag med et meget frit valg mellem kurserne. Trods mange mangler blev det et vigtigt forbillede for den styrelseslov, som Folketinget efter massivt studenterpres vedtog i 1973. I dette medarbejderdemokrati fik de studerende 25% indflydelse på DTHs og DIAs økonomiske ledelse og overordnede udvikling samt 50% indflydelse på studiernes form og indhold. Der blev statueret frihed for de enkelte forskere til at vælge såvel emne som metode.

1992: Universitetslov

I forsommeren dette år fremsatte Folketinget et lovforslag til en ny universitetslov. PF var sammen med Danske  Studerendes Fællesråd DSF(en landsorganisation for studenterforeninger) meget utilfreds med forslaget, som flyttede magten fra de styrende organer til enkeltpersoner – ikke mindst rektor. Samtidig bortfaldt forskernes ret til selv at vælge emne, og det blev muligt for undervisningsministeren at blande sig i alle beslutninger på universiteterne. PF gik fra starten aktivt ind i arbejdet for at stoppe universitetslovens vedtagelse. Der blev skrevet læserbreve og produceret oplysningsmateriale til de studerende. Desuden blev der arrangeret en demonstration, hvor godt 4.000 studerende viste deres utilfredshed med lovforslaget. Alle universiteter var i deres høringssvar meget negative over for forslaget, der blev anset for et stort politisk, juridisk og teknisk rod. Alligevel blev universitetsloven vedtaget dette år uden betydelige ændringer. I implementeringen af universitetsloven var det vigtigt for PF at sikre størst mulig indflydelse til de studerende, hvilket lykkedes i en vis udstrækning.

1995: DTU

Dette år blev Danmarks Tekniske Universitet (DTU) dannet ved en fusion af DTH,DIA og Helsingør Teknikum (IHE). Der har siden foregået et enormt arbejde med at finde ud af, hvordan uddannelserne skal fungere i forhold til hinanden. Fra sommeren 1997 blev uddannelsen i Helsingør flyttet til Lyngby og slået sammen med den eksisterende diplom- Maskinuddannelse. Det har betydet, at der ikke længere uddannes ingeniører i Helsingør. I januar 1997 blev DTU udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland, der ligger i Haslev. Undervisningen blev i 1999 flyttet til Sletten, pga. et faldende antal studerende  i Haslev, som i 1999 kun havde 21 ansøgere.

1996: Strategi

Dette år indførtes begrebet fagpakker, som en det af strategiprojektet, som DTU på PF’s initiativ startede sidst i 80’erne. Formålet med projektet var at skabe en bedre civilingeniøruddannelse, der levede op til kravene i verden udenfor. Resultatet af de mange overvejelser i strategiprojektet blev, at studiestrukturen blev ændret med virkning fra 1992. Den korte studiestart blev erstattet af fagpakkerne, der løber over fire semestre med voksende valgfrihed. Alle studerende skal nu igennem et projektarbejde midt i studiet og skal under studiet opnå et vist kendskab til samfunds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ingeniørens arbejde. Denne del af projektet er nu tilrettelagt og blev sat i gang fra studiestarten 2001.

2001 Selveje

Dette år overgik DTU til at være en selvejende institution med ejerskab over sine egne bygninger, og med ansatte ledere i modsætning til tidligere, hvor de var valgt at studerende og undervisere på universitetet. Der blev etableret en stærk centralistisk ledelse med en hierarkisk kommandovej, hvor de demokratisk valgte organer, bestående af både studerende og undervisere, der tidligere var centrale i udviklingen af universitetet, nu i høj grad er blevet erstattet af ansatte ledere, der ikke er forpligtet til i samme grad at inddrage resten af universitetet i diskussionerne omkring universitetets og uddannelsernes udvikling. I den proces har PF med noget held forsøgt at præge udviklingen ved aktivt at gå ind i en dialog med universitetets ledelse for at sikre, at de studerende stadig bliver hørt og uddannelserne tilrettelægges efter vores ønsker og behov.

2003: Universitetslov

Folketinget en ny universitetslov, der i høj grad var baseret på DTU særloven der var baggrunden for DTUs overgang til selveje. Loven blev på trods af store protester fra både universiteter og studenterorganisationer fra hele landet vedtaget. Lovens formål er at etablere en stærk central ledelse på universiteterne uafhængig af selve universitetet og rettet imod erhvervslivets interesser. Det er derfor fortsat vigtigt, at et PF kan fungere som talerør for de studerende og at bevare så megen studenterindflydelse som mulig på studiet. Det er vigtigt, for at de studerende stadig bliver hørt om universitetets udvikling, og at undervisningen, som er DTU’s primære formål, ikke forringes, men fortsat holdes på et højt fagligt niveau og samtidig udvikler sig, så undervisningen til stadighed er tidssvarende. Det er samtidig vigtigt for PF, at det studentersociale miljø udvikles og tilbudene om aktiviteter udover det faglige ikke forringes, men udvides og udvikles.

2004: Bolognaprocessen

Ideen bag Bolognaprocessen, som er foregået over hele Europa, er at sikre en større udveksling både nationalt og internationalt mellem højere læreanstalter. Dette betyder, at man – også på DTU for civilingeniøruddannelsens vedkommende- er gået over til en tre plus to-model, hvilket vil sige, at man først læser bachelor (normeret til tre år) og derefter kandidat (to år yderligere.) Dette har afstedkommet en del ændringer i udbud af bachelorlinjer i forhold til de tidligere fagpakker men også i opbyggelsen af selve studiet. Der udbydes nu i alt tretten bachelorlinjer, hvoraf de fleste baserer sig på de fagpakker, der fandtes før, dog selvfølgelig med en større grad af specialisering, da bacheloren tager tre år, hvor fagpakken kun var normeret til to år. Ændringerne fra fagpakker til bachelorlinjer betyder, at vi har sagt farvel til en selvstændig Energilinje, men også at der er sket en del navneændringer. Men ud over mindre ændringer i udbuddet af uddannelser, har overgangen til en bachelor/ kandidatstruktur også betydet, at opbygningen af et 5-årigt civilingeniørstudie nu bliver underlagt andre krav end tidligere. Idet man efter tre år skal have afsluttet et forløb inden for et fagområde, bliver valgfriheden blandt DTU’s mange kurser mere beskeden. Når man har valgt sin bachelorlinje, vil man i højere grad skulle vælge kurser fra en mindre pulje, der er pointgivende på ens egen retning. Der er dog stadig sat et vist antal points af til at hver studerende kan vælge fuldstændig frit blandt kurser både på DTU eller andre universiteter. De første studerende på bachelorlinjerne begyndte i efteråret 2004, så de første studerende starter på deres kandidat her til efteråret.

2006: Fusion

Dette års regeringen valgte at lave en overordnet fusion for alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Dette betød for DTU at de 5 sektorforskningsinstitutter Dansk Videnscenter for Bæredygtig Energi, RISØ, Dansk Fødevareundersøgelser og Danske Fiskeriundersøgelser. Institutioner DTU længe har samarbejdet med og som nu er en integreret del. Hermed er DTU ikke længere placeret kun i Lyngby, men har nu lokaler 13 steder i Danmark.

2013: Fusion med Ingeniørhøjskolen

2013 var sidste skæringspunkt for at alle Ingeniørhøjskolerne skulle være fusioneret under ét universitet. Dette gjorde, at Ingeniørhøjskolen i København (IHK) med campus i Ballerup fusionerede med DTU. Dette medføret en fusion mellem De Studerendes Råd (DSR) fra IHK og PF, der efterfølgende er forsat under PF på begge campusser. Det har medført at PF nu opererer med to primære undervisningscampusser, Ballerup og Lyngby.

Sidst opdateret: 03/11/2022