ESC²-rådet

ESC² (udtalt escape) er en sammenblanding af de fire civilretninger Elektroteknologi, Bæredygtig Energidesign, Cyberteknologi, og Computer Engineering. Vi blev første gang konstituerede som et råd i efteråret 2023, men Elektro og Cyberteknologi har leget og haft møder sammen længere, end der er nogen, der helt kan huske, og da bæredygtig blev oprettet i 2018 ville de gerne lege med, og det fik de lov til. På samme måde sluttede Computer Engineering sig til i 2023. Rådet er primært tilknyttet institutterne Electro, Wind og Compute.

Her kommer lidt mere om, hvad det egentlig er, vi går er laver. Vi har normalt møde ca. 1 gang om måneden, inden hvert fællesrådsmøde, så vi kan diskutere vores holdninger, der er i vores råd til dagsordenen i PF. Derudover snakker vi, de ca. 20 aktive medlemmer i rådet, om hvordan vi gør det mere nice at være studerende på de fire linjer. Vi laver en hel masse events både sociale og faglige – et eksempel er vores HHH (Hammer Hyggelig Hyttetur), som er et traditionsfyldt socialt event, der ligger omkring pi-dag. Af faglige events er der skema dating, hvor nogle ældre studerende kommer og fortæller om, hvordan de har tilrettet deres studie, giver inspiration og fortæller deres erfaringer.

ESC² har et lille hjertebarn, der hedder Solvognen, som er en abstrakt idé om en kørende bar. Den har et fast punkt til alle vores møder og har haft det i flere år.

Hvis man kunne tænke sig at høre mere så skriv til os, eller find en ESC²-medlem, din vektor eller kom til et af vores møder, så fortæller vi gerne.  Vi har møder oppe på PF gangen helt nede i bunden af gang kl: 18:00, der følgende datoer:

  • 21-10-2024
  • 18-11-2024
  • 13-01-2025
  • 03-02-2025
  • 11-03-2025
  • 15-04-2025
  • 17-06-2025
  • 23-09-2025

Vi har konstituerende møde for semestrene E24 og F25 d. 23 september. 

Forperson: Tobias Lintrup , lintrup@kabs.pf.dk
Næstformand: Maria Rørbo, roerbo@kabs.pf.dk
Facebook: https://www.facebook.com/pf.escc

Sidst opdateret: 16/10/2024